Er I min nye arbejdsplads, hvor jeg kan forene hjerne og hjerte som HR-partner, HR-ansvarlig el. lign.?
Jeg søger nye kollegaer at være noget for og sammen med. I kan se her på siden, 'hvem' jeg leder efter. Det kan jo være, at det er jer? Min motivation og kompetence lyser klarest, når jeg arbejder med HR koblet til forretningen. Mine tre stærkeste arbejdsværdier, som jeg tror på, at vi deler, er:

Mod, Tillid og Fællesskab

I er modige nok til, at vi kan og tør stille hinanden vanskelige spørgsmål om vores egne blinde pletter, vores kompetencer, vores strategi osv. - fordi vi ved, at vi vil og kan løse alle udfordringer i fællesskab.

I ved, at tillid giver glade medarbejdere, der skaber bedre resultater, er mere innovative, tiltrækker andre gode medarbejdere og giver en bedre kundeservice.
 
I tror på, at fællesskabet og samarbejdet er stærkere og flytter målpælene langt videre end enkeltindivider.


Stillingstype og opgaver
I kan se under punktet Opgaver, at jeg har erfaring med både strategiske og mere hands-on opgaver. Jeg interesserer mig ikke så meget for titler, men jeg tænker, at det nok er en stilling som HR-partner eller HR-ansvarlig, der er mest relevant. Det er ikke vigtigt for mig at have personaleansvar.
 
Det er ikke vigtigt for mig, om I producerer køkkenruller eller sælger advokattimer. Vi skal mødes for at se, om værdier, energi og kemi passer sammen.

Hvis I kan se muligheder i at få mig med i jeres virksomhed, så lad os mødes. Det kan kun blive godt! Jeg vil glæde mig til at tale med jer om, hvordan jeg kan bidrage positivt som jeres nye kollega.
 
 
 
 
 
 
 
  
 
 
 
 
 
HeartCapital  | Tlf.: 31 25 80 25